Viser opslag med etiketten Lakrids by Johan Bülow. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lakrids by Johan Bülow. Vis alle opslag

torsdag den 13. juni 2013

Lakridsbasser



Så... Hej igen! Nu er jeg på den anden side af et laaaaangt sejt træk med konferenceplanlægning, modulopgave, Roskilde Dyrskue og det almindelige liv indimellem. NU kan jeg koncentrere mig om mig selv igen, og det glæder jeg vanvittig meget til!


Nå, men altså, jeg lavede de her lækre lakridsbasser i forbindelse med min deltagelse på Roskilde Dyrskues fødevareudstilling. Opskriften er fra Lakrids by Johan Bülow, og jeg er blevet ret tosset med den :-) Jeg stod og uddelte smagsprøver på småkagerne, i mens jeg fortalte om fremgangsmåden og hvad man ellers kan bruge lakrids til i køkkenet :-) 

Det var en hyggelig tjans, at formidle og være i øjenhøjde med forbrugerne og andre mad-entusiaster - fik da også selv nogle gode idéer med hjem til lakridsen i køkkenet!




Giv den gas, lakridsbas'! (inspireret af Lakrids by Johan Bülows opskrift)
200 gram hvedemel
120 gram rørsukker
120 gram smør
1 æg
20 gram raw liquorice powder (jeg brugte fra Johan Bülow)/eller 10-15 gram fine liqourice powder, hvis du alligevel har dette i dit skab :-)
70 gram tranebær/eller 35 gram tranebær + 35 gram rosiner
- Eventuelt 15 stykker lakrids (jeg brugte Bülows nr. 4 med chili, og den var ikke voldsomt stærkt)

Mere gas, siger Bo!
Klips lakridsstykkerne ud i mindre stykker med en saks. Alle ingredienser blandes sammen, og arbejdes med hænderne til en homogen cookie-dej. Det kan godt være lidt hårdt og tage noget tid, da smøret først bliver nemt at arbejde med, når det har 'fået varmen' :-)
Jeg rullede dejen ud til 2 pølser, som enten kan lægges på køl/frys til den skal bruges eller skæres ud med det samme i 1 cm skiver. Jeg 60 cookies ud af denne opskrift, med størrelsen i kan se på billederne.
Bages ved 180 grader varmluftovn i 8 minutters tid. Afkøles på rist og opbevares i lufttæt beholder til senere brug :-) (haha, as if!!)

Fine liquorice powder & Raw liquorice powder
Fine ligner det pulver, der er på spejderhagl! Og Raw ligner lidt mere meget mørkt kaffegrums :-)

Roskilde Dyrskue


torsdag den 16. maj 2013

Jordbærmarmelade med lakridstwist!

Som nævnt i et tidligere indlæg, skal jeg på Roskilde Dyreskue i år stå på Roskilde Dyreskues Fødevareudstilling og arbejde med Lakrids by Johan Bülow i køkkenteltet!




Det indebærer selvfølgelig lækre produkter, som skal testes her på matriklen, inden jeg har udarbejdet de endelige bestillingslister til råvarer og materialer til selve dagen. Skal jo vide hvad jeg laver, når jeg står der på dagen :)

Jeg har primært taget udgangspunkt i Bülows egne medsendte opskrifter, og så ændret på proceduren og råvarerne, som jeg nu har vurderet vil passe bedst til de rammer jeg har på dagene på Dyrskuet :)



Først har jeg prøvet mig frem med en jordbærmarmelade med lakrids pulver! Jeg må sige, jeg er meget positivt overrasket. Jeg spiser nemlig normalt aldrig marmelade, da jeg føler jeg bare sidder og æder sukker med en smule bær i. Nu har jeg altså prøvet at lave det selv fra bunden, og lakridssmagen giver bare noget helt andet til det færdige resultat. Det er MEGA lækkert!!! Wauw, det troede jeg altså aldrig jeg skulle sige, og ej heller at jeg skulle hoppe med på lakridsbølgen, men dét stads her er jeg altså ret begejstret for! :)



For at komme i gang, skal du bruge:


500 gram frosne jordbær
4 tsk Fine Liquorice Powder

2 tsk hjemmelavet vaniljesukker tilsat ½ tsk vaniljepulver fra Urtekram / kornene fra ½ vaniljestang


Saften fra en ½ citron

Revet citronskal af 1 citron (husk øko)

3 dl sukker


Så går vi igang!
Alt skal i gryden, UNDTAGEN de 3 dl hvidt sukker.
Opvarmes ved middel blus, til du synes bærrene er bløde nok til at mose dem med grydeskeen, eller give dem en kort tur med stavblenderen.
Derefter tilsættes de 3 dl hvidt sukker, gives et hurtigt opkog, og hældes derefter på skoldede glas (de skal skoldes, for at fjerne eventuelle bakterie som kan fordærve/forkorte holdbarheden af marmeladen).

Voila, så har du lækker jordbærmarmelade med lakridstwist! Har allerede afprøvet det på Tømreren og C, og i morgen står mit studiehold på skud. Er spændt på hvad de synes :)


onsdag den 15. maj 2013

Konference, MTB, Tyrkiet og Roskilde Dyrskue!

Halløj derude!
I kan tro, jeg ikke har glemt jer. Jeg savner rent faktisk at blogge. Hold op, det er ved at være nogle dage siden hva.. Ups.. Jeg har haft en masse af lave på det sidste, så tiden har været knap foran computeren - det er vel egentlig godt nok, når vejret nu er så fantastisk, at man nærmest får dårlig samvittighed over at sidde indendøre og nørde... ;)


Pamukkale! Et af verdens 7 vidundere
Jeg har været en tur i Tyrkiet, nærmere betegnet Kusadasi, med min elskede Tømrer som var så sød at give mig rejsen i min fødselsdagsgave tilbage i februar. Så det var en længe ventet rejse, der bød på en masse tid til hinanden, sol sol sol, bøger ved poolen, snacks all the time, tyrkiske specialiteter, Pamukkale (et af verdens 7 vidundere, wauw), bazar, hygge og mere hygge. Det var lige hvad jeg trængte til, selskab med Tømreren en hel uge uden afbrydelser :)


MTB-woman!
Derudover har jeg købt min første mountainbike..... WEEEEEEEEEEEEEEEEEEE!!!!!!!! Jeg er SÅ hooked! Bestilte den før ferien, og hentede den da vi kom hjem. Den er FANTASTISK og jeg ELSKER at ræse rundt i skoven med den! Vil melde mig ind i Sorø MTB klub når pengene tikker ind næste gang, så jeg kan køre på de tilrettelagte mtb-trails her i området. Og har ønsket mig en cykelanhænger til bilen, så jeg kan komme rundt omkring. Det er simpelthen den bedste motion jeg har fået længe :) :) :)




Så kører studiet også i fulde drøn. Jeg går på 5. semester på Ernæring og Sundhedsuddannelsen på specialeretningen Ledelse, Fødevarer og Service, og vi skal på dette modul alle 10 tøser på holdet planlægge og afholde en konference. Dét er mega spændende, og vi har fundet en rigtig god titel med masser af nyt (for mig i hvertfald) og interessant indhold. Glæder mig rigtig meget til at lave et indlæg om det her på bloggen også :) Jeg står for markedsføringsdelen med min markedsføringsbuddy C, så jeg er helt hooked!





Oooooooooooooog.... Så er jeg hoppet på frivillig-vognen til Roskilde Dyreskue, hvor jeg skal være med på Roskilde Dyrekues Fødevareudstilling! Jeg skal stå i et af de runde køkkentelte, hvor jeg har til opgave at bruge Lakrids by Johan Bülows produkter til produktudvikling og opskrifter til smagsprøver. Dét glæder jeg mig også rigtig meget til at præsentere for jer :)

Så stilheden på bloggen er altså ikke fordi, jeg bare ligger og feder den ude i græsset eller er gået helt nedenom og hjem. Jeg er her, og jeg har gang i en masse nye spændende ting, som jeg SÅ gerne vil dele med jer på bloggen, når jeg har mere at fortælle! :)