Viser opslag med etiketten Sirup. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sirup. Vis alle opslag

onsdag den 2. oktober 2013

Havtornsirup

Så har jeg haft gang i køkkenet igen!
Denne gang er jeg blevet inspireret til at lave en havtorn sirup, efter et forrygende arrangement hos SPIS SORØ - vildt og lokalt med fokus på at plukke og bruge smagsgivere til egen-producerede flødeboller - GUUUUF!



Så jeg fik plukket mig en god 1½ dl havtorn - og har nu lavet en havtorn sirup af denne. Jeg lavede nemlig flødeboller med havtorn i skummet som smagsgiver, og det var sgu en oplevelse jeg gerne vil gentage :-)

Første gang jeg smagte havtorn, var i en Baked Alaska dessert på Formel B, og da synes jeg det var en farlig fin råvare, som jeg aldrig ville kunne få fingrene i. Men den vokser rent faktisk rundt omkring i Danmark, og jeg blev introduceret for den på en vandring med naturvejlederen fra Kongskilde Friluftsgård i Sorø. Sæsonen er NU, hvor de er smagfulde og har den perfekte flotte orange farve. Jeg synes de er en blanding mellem syrlige og bitre, og går derfor rigtig godt sammen med en ordentlig omgang sukker til at balancere smagen. Derfor gør de sig også godt i marmelader og sirupper, eller fx i en hjemmelavet is!

Jeg elsker at kunne bruge naturen som spisekammer - der er da ikke noget mere fantastisk end at kunne finde sine råvarer SELV, og vide præcist hvad der er sket med dem, inden de rammer ens køkken?? Ingen unødig transport, ingen unødige hænder på dem, ingen unødvendig emballage... What's not to like...

Ingredienser
- 1,5 dl friske havtorn
- 2 dl hvidt sukker
- 1,5 dl vand




Skyl havtornene under kold vand, og tilsæt så ellers det hele i en lille gryde. Kog igennem i 5 minutter (AV AV AV, pas på, lige pludselig sprøjter det ud over det hele og efterlader både dig og dit køkken orange! Læg et lille låg på).
Efter det har kogt i 5 minutter, tages gryden af blusset og lad hele molevitten stå og trække en halv times tid eller gerne en time, hvis du har tålmodighed til det :-)




Herefter hældes hele herligheden igennem et klæde, og du tager derefter den rene saft i en gryde og koger saften ind til det halve. Så kan du hælde den færdige havtornsirup på skoldede glas :-) og du behøver altså ikke skylle glassene i atamon, sukkeret konserverer fint det hele selv :-)



Ps: Næste gang skummer jeg nok liiiiiige siruppen af, inden jeg hælder den på glas!
Pps: Lav det MEGET gerne af MANGE flere havtorn! Så får du en ordentlig omgang sirup, du kan gå og bruge af :-)