tirsdag den 23. oktober 2012

Banankage med Stevia

Jeg har jo købt sødestoffet Stevia, og det skulle da prøves af på en kalorielet banankage fra iForm.
Til de, der endnu ikke er bekendte med sødestoffet Stevia, kan jeg fortælle at det er et naturligt sødestof udvundet af en plante, er 300 gange sødere end almindelig hvidt sukker, og er blevet brugt i Asien i mange, mange år, hvor det først næsten lige er blevet godkendt til det europæiske marked. Stevia bliver allerede brugt i fødevareproduktionen, bl.a. i nogle af Arlas yoghurter.
Stevia indeholder meget få kalorier/kilojoule, og skulle ikke påvirke blodsukkeret og derfor være godt til diabetikere.

Min kage blev såmænd passende sød! Jeg var meget tilfreds med dét punkt, jeg kunne ikke smage det ikke var almindelig hvid sukker. Men tilgengæld var opskriften så forfærdelig, at kagen røg durk i skraldespanden. Fy for pokker. Smagte som en æggekage der var gået galt i byen!!





Opskriften var fra i Form.. Deres idé var en mere proteinholdig kage, uden sukker. Dét opfyldte den også, da den indeholdte 6 æg. Jeg gjorde således:

2 modne moste bananer
6 æg
½ tsk stevia (jeg brugte Stevia MaxSød)
1 tsk ægte vanille
½ tsk bagepulver
1 dl solsikkeolie
2/3 dl kokosmel
1 dl rosiner
En kvart teskefuld salt
Og så lidt chokoladestykker, da jeg havde den sygeste trang den dag.. :)

Alt blandes GODT sammen med håndmixer, fyldes i tærsteform eller springform (husk at smøre den godt), og bag den ved 180 grader varmluft i 25 minutter - min kunne godt have fået lidt mere, men er jo selvfølgelig afhængig af ovnen :)

Kagen giver 12 stykker. Min var ikke så flot som den på i Forms hjemmeside. Det kan skyldes at jeg har en tendens til at eksperiementere lidt for meget :) havde fx ikke kokosolie, som helt klart har en anden konsistens og smag end solsikkeolien jeg brugte som fedtstof i kagen.

Jeg var egentlig utrolig skuffet over resultatet, da jeg som kommende professionsbachelor i Ernæring og Sundhed ellers gerne vil byde nye produkter hjerteligt velkomment til fødevaremarkedet, som måske kan være med til at løse nogle sundhedsmæssige problemer. Jeg må prøve med en anden opskrift!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar